HISTORIE. I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte en udvikling, der i løbet af få årtier ændrede den lille provinsby Kolding, man havde kendt i århundreder, til en stor industriby.
Annonce
-
Første billede: Siden branden den 29. marts 1808 havde Koldinghus stået som en ruin. Det var for galt, at det stolte gamle kongeslot, der både dengang og i dag er byens vartegn, tænkte en række bedsteborgere, og de dannede så i 1890 en museumsforening, der skulle står for en genopbygning af Koldinghus. Først næsten 100 år senere afsluttedes den enorme opgave med Inger og Johannes Exners banebrydende fornyelse af Koldinghus. Hvor man oprindelig ville genskabe et kongeligt residensslot, så blev det til slut et spørgsmål om at bevare ruinen for eftertiden. Foto: Kolding Stadsarkiv -
Andet billede: De korporative virksomheder under Forenede danske Brugsforeninger, FDB, havde sit ophav i Kolding. Samme år som FDB blev grundlagt, i 1896, begyndte byggeriet af den første kooperative fabrik i Danmark - i Kolding. Fabrikkerne kom efterhånden til at strække sig over hele arealet mellem jernbanen og Kolstergade. De producerede primært kaffe og chokolade. Den største udvidelse skete i 1922, da den store chokoladefabrik blev opført i Brostræde. I 1940'erne kom kontorbygningen i Klostergade til, og i 1963 blev vinkelbygningen i Brostræde opført. I 1950'erne flyttede en del af produktionen til København, i 1974 lukkede kafferisteriet og i 1977 flyttede chokolade- og bolsjeproduktionen til en ny opført fabrik på Platinvej. Der gik nu ikke mange år, så lukkede den sidste af FDB's fabrikker i Kolding, og en æra var forbi. Foto: Kolding Stadsarkiv -
Tredje billede: Alhambra var i mange årtier et af byens mest benyttede forlystelsessteder. Det var murermester Johan Petersen og tømrermester Christensen, der opførte Alhambra og Frederik Jensen, der i starten drev foretagenet. Det gjorde han sammen med sin hustru og svigersønnen, Johan Simonsen. Frederik Jensen udvidede nogle gange, i 1895 med en ekstra bygning. Efter hustruens og svigersønnens død solgte han omkring 1905 stedet til Peter Rasmussen, der drev det frem til ca. 1913, hvor Ejner Hansen overtog. I 1955 kom Alhambra på tvangsauktion. Sct. Hedvig-stiftelsen købte ejendommen til nedrivning. Pladsen blev til sportsplads for Sct. Michaels Skole, og som sådan fungerer den endnu. Den ligger i dag for enden af Sct. Michaels Gade. Foto: Kolding Stadsarkiv -
Fjerde billede Tingene gik hurtigt i slutningen af 1800-tallet. Der gik mindre end 20 år fra Alexander Graham Bell opfandt telefonen i 1876, til Kolding by fik sin første telefoncentral. Det skete faktisk endnu før byen fik et elværk. De første elektriske ledninger, der blev trukket rundt i byen, var telefonledninger. Byens telefoncentral havde skiftende adresser i de første årtier, og i 1890'erne flyttede telefoncentralen ind på en af byens mest centrale adresser på Akseltorv. At huset husede byens telefoncentral kunne alle forvisse sig om, ved at se op på taget. Senere flyttede telefoncentralen ned på hjørnet af Munkegade og Slotsgade, hvor TDC stadig har domæne. Foto: Kolding Stadsarkiv -
femte billede: Elværket på hjørnet af Sct. Jørgensgade og Rendebanen var et stort fremskridt for den driftige by Kolding. Elværket gik i drift i 1898, og lige pludselig var Kolding med helt fremme, når det gjaldt teknologiske landvindinger. Her tager vi et kig ind i værkets turbinehal. Bygningerne står endnu på stedet, men benyttes i dag til andre formål. Foto: Kolding Stadsarkiv -
Sjette billede: Industrialiseringen skyllede ind over Kolding i 1890'erne. Mange små fabrikker opstod i byens baggårde, og nogle af dem, eksempelvis Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik var en af de, der efter få årtier i baggården bag Låsbygade 40, som vi her ser ud over, måtte flytte til nye og større lokaler på Olaf Ryes Gade. Her skiftede fabrikken ejere og siden navn til Danske Mejerier Maskin Fabrik, DDMM. I 1980'erne flyttede fabrikken ud i endnu større lokaler på Platinvej, og den har siden skiftet navn nogle gange - for tiden hedder den SPX Flow Technology Danmark A/S. Men det hele begyndte altså i baggård i Låsbygade. Foto: Kolding Stadsarkiv -
Syvende billede: Samfærdselsmidlerne forbedredes betydeligt i slutningen af 1800-tallet. Især dem over land. I mere end 10 år havde visnepolitikken i Rigsdagen medført, at der stort set ikke kunne samles flertal om lovforslag om at bygge nye jernbaner. Men i vinteren 1893-94 skete der et skifte. »Det forhandlende Venstre« indgik en aftale med Højre, og det endte med vedtagelsen af den første store jernbaneanlægslov den 8. maj 1894. Med loven blev der givet tilladelse til at bygge 50 nye privatbaner i Danmark. For at bunden ikke skulle gå ud af statskassen - staten ydede nemlig et tilskud på 50 procent til hver af disse baner - kunne der kun gives koncession til fire baner hvert år. En af de første, der fik en koncession, var Kolding-Egtved Jernbane, som åbnede i maj 1898. For at tækkes de store købmænd i Låsbygade, der traditionelt havde haft handlen med bønderne i det nordvestlige opland, fik banen en egen station for enden af Låsbygade, så bønderne, der nu tog toget til staden, kunne blive sat af næsten lige ud foran købmandsgårdenes indgang. På billedet ser vi dog et tog mod Kolding på stationen i Almind. For at dække så mange byer som muligt, førtes banen nemlig ikke den direkte vej til Egtved over Vester Nebel, men derimod over Bramdrup, Lilballe, Almind, Haurballe, Viuf, Gravens, Brakker og Bølling. Bølling station blev dog lagt nogle km nord for byen af samme navn. Til gengæld endte banen centralt i Egtved. Foto: Kolding Stadsarkiv
