Velkommen i gymnasiet – nu uden besparelser

Ugens klummeskriver er Bo Søby, kommunikationsdirektør og bestyrelsesformand for Helsingør Gymnasium Gymnasier: Forleden lukkede Helsingørs …


Ugens klummeskriver er Bo Søby, kommunikationsdirektør og bestyrelsesformand for Helsingør Gymnasium

Gymnasier: Forleden lukkede Helsingørs skoler igen op for børn og unge. På gymnasierne startede også mange hundrede unge på deres første år. I dette skoleår bliver det uden det forhadte såkaldte omfordelingsbidrag der over de sidste fire år har udhulet budgetterne på gymnasier over hele landet. Tak til den nye regering for at stoppe disse helt tossede besparelser på vores unges uddannelse.

På trods af besparelserne og på trods af, at vi i Helsingør Kommune netop nu er i en periode med små årgange 16-årige fastholder gymnasierne i Helsingør og Espergærde det samme antal unge som forrige skoleår. Det er ganske flot og dermed stiger andelen af en ungdomsårgang som vælger stx gymnasiet endnu engang.

Fordelingen af unge på de forskellige gymnasieretninger er ganske skæv, med hele 78 procent er der en stor overvægt til stx. De øvrige gymnasiale retninger fordeler sig således: hf: 12 procent, hhx: 5 procent, htx: 5 procent. Mange eksperter og politikere ser både den generelt høje gymnasiefrekvens og de unges store forfordeling af stx som et problem fordi der er tale en generel almendannede uddannelse. Der er da også gjort flere forsøg på at lægge hindringer i vejen for gymnasiets succes, men uden held. De unge vælger gymnasiet til. Jeg tror at stx er så overdøvende en succes af to grunde.

For det første fordi vi faktisk kan tilbyde de unge et godt studiemiljø med indlæring på et højt niveau, hvor det også er sjovt at være ung: der er mange unge, en stor diversitet, super socialt samvær, rigt debat- og foreningsliv, idræt og fest. For det andet fordi at stx netop er almendannede og tilbyder vores unge en rigtig god basis for sprog- natur- og samfundsforståelse. For uanset om valget om fremtiden skal gå via en kort- eller lang videregående uddannelse – eller en håndværker- eller erhvervsuddannelse, så er en god bred ungdomsuddannelse at foretrække. Jeg er tilfreds med denne succes, og ser ingen grund til at vi skal gøre et problem ud af at flere og flere unge i Helsingør således får en 12-årige almendannede uddannelse. Ligegyldig hvad de unge efterfølgende vælger at bruge deres fremtid på, er en bred basisuddannelse en fordel for samfundet og den unge selv.

Men selvfølgelig skal vi også have styrket erhvervsuddannelserne. Det er bare en forkert vinkel at tro, at erhvervsuddannelserne bliver styrket hvis vi udhuler budgetterne på de gymnasieuddannelserne. Vi skal have alle unge fra folkeskolen videre i den ungdomsuddannelse der taler til dem. Hvad er problemet hvis en 16-årige tager en erhvervsuddannelse og senere via HF kvalificerer sig til en videregående uddannelse eller en 16-årige efter en stx uddannelse vælger at blive håndværker? Lad nu de unge få så meget uddannelse som mulig mens de har det sjovt og lærer det aller vigtigste, nemlig at begå sig sammen med andre og blive gode engagerede borgere i vores demokrati.

En af de almindeligt anerkendte måder, at skabe gode studiemiljøer for både de store og de små uddannelser er at etablere uddannelses campus, altså samlede områder for de mange forskellige uddannelser, så de store studiemiljøer kan hjælpe de små med både de fysiske og de vigtige sociale rammer.

Anbefalet campus
Fra uddannelsesforskningen og undervisningsministerium har man i mange år anbefalet etablering af campus i de enkelte kommuner.

Det skaber gode miljøer og gør det langt lettere for de unge at skifte mellem ungdomsuddannelserne. Også direktør for UNord René van Laer talte før han også blev direktør for erhvervsskolerne i Helsingør for en campus løsning i Helsingør som den bedste måde at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse.

Helsingør Kommune spilede med på ideen og arbejdede aktivt for projektet med et campus i det gamle småkage område ved Rønnebær Allé. UNord har 5.500 elever på mange adresser i Nordsjælland, men stadig alt for få i Helsingør.

Efter Helsingør direktørkasketten er kommet på plads, har Rene van Laer dog fundet de mere egoistiske briller frem og ønsker nu hans skole i Helsingør placeret nede i byen hvor det ikke fysisk er muligt at etablere et egentlig Helsingør ungdomsuddannelses campus.

Ideen om det fælles campus der kunne styrke det samlede ungdomsuddannelsesmiljø i Helsingør er altså nu lagt i graven og UNord får en god placering på den gamle Kongevejens skole eller DSB arealet bag Svingelport hvor der ikke er plads til både erhvervsuddannelser, htx, hhx, stx og hf. Jo det er da et godt argument overfor en 16-årige, at de kan gå i skole tæt på bylivet i Helsingør centrum.

Men tillad mig at gøre opmærksom på, at det nu i 40 år er lykkes Helsingør Gymnasium hvert år at få 6-700 unge til at bevæge sig alle de 2,3 km fra Helsingør centrum til Rønnebær Allé. Det afgørende er ikke cafe-nærhed. Det afgørende er en god uddannelse, gode lærere og et godt ungdomsuddannelsesmiljø.

Kommentarer

Lokal Avisen Nordsjælland

Lokal Avisen Nordsjælland