Man skal ikke have ondt af “gammelmandsbarnet”

I en ny bog fortæller Weekendavisens filmanmelder og klummeskriver, Bo Green Jensen om at flytte fra Frederiksberg til Snekkersten og indret …


I en ny bog fortæller Weekendavisens filmanmelder og klummeskriver, Bo Green Jensen om at flytte fra Frederiksberg til Snekkersten og indrette sig med 1000 bogtunge flyttekasser og fem generationer.

PORTRÆT: Alle, der kører med Kystbanen, kender den gule mur med tegninger lige ved Snekkersten Station. Bag den gemmer sig et fortryllet hus med så mange rum på flere etager, at man let kan fare vild.

Her boede engang for længe siden geheimekonferentsraad G. A. Hagemann, der har lagt navn til vejen. Siden byggede en kongelig operasanger til og opførte stalden med bagmuren til sine tre rideheste. Det er også let at forestille sig, at der engang har været kollektiv. Huset er enormt – og meget hyggeligt med åben pejs og brændeovn og døre ud til gård og have.

Tilflytterfamilien
Her bor i dag en af Helsingør Kommunes nye efterspurgte børnefamilier. Tilmed rundet af hovedstadens kreative klasse og dermed en del af kommunens nye kulturelle selvbevidsthed.

Det er så heller ikke nogen helt almindelig børnefamilie. Far er 63, mor er 44, og Ava er 6 år. Storesøstrene på 15 og 27 har også deres egne værelser, men de står tomme til hverdag. En aldersspredning, der svarer til fem generationer, men ikke er det.

Om livet i den sammenbragte kernefamilie har familiens ældste netop fået udgivet en bog. Bo Green Jensen har siden 1981 været musik- og filmanmelder og klummeskribent i Weekendavisen, og det er de nyeste klummer, han nu har samlet i bogen „En kugle af liv“ på forlaget Frydenlund.

Bogen er til Ava
Det er Bo Green Jensens fjerde klummesamling med løst og fast om familie- og arbejdsliv, erindringer og iagttagelser. Efter den første i 1988 er der kommet en bog for hvert nyt barn, for hver gang skal man lære sin nye hverdag at kende forfra, forklarer han.

„En kugle af liv“ er skrevet til Ava, for den kredser om årene, hvor han mødte hendes mor, Frederikke Lett. Om graviditet og fødsel og alle livets tilskikkelser siden da – ikke mindst om flytningen fra et „tårn“ af et rækkehus på Frederiksberg til det mere Pippi Langstrømpe-agtige hjem i Snekkersten.

Fra gulv til loft
Bo Green Jensen har en kandidatgrad i engelsk og har undervist i amerikansk litteratur efter to års universitetsophold i USA. Men hans liv har formet sig som digter, forfatter og anmelder af musik og film. Hans egne bogudgivelser fylder 70 centimeter i reolen, heraf femten digtsamlinger, og så kommer alt det løse til avisen oveni.

Det er så kun en mikroskopiske lille del af hjemmets ufattelige mængder af bøger, plader og cd’er. 1000 flyttekasser er den rene og skære sandhed, ikke nogen overdrivelse.

– I rækkehuset var der mere vægplads – her måtte vi tænke os om for at finde plads til det hele, forklarer han. Og det er så lykkedes. Alt er smukt ordnet i reoler og bogkasser fra gulv til loft.

Klummernes virkelighed
Alligevel har hjemmet ikke præg af bibliotek. Huset er fuldt af hyggekroge, og overalt er der spor af seksårige Avas modellervoks og prinsesselege.

Ava går til dans og ballet i Skovshoved, hun har gået til foldbold, spejder og rytmik på Musikskolen i Helsingør. Og hun skal stadig hentes lige henne i Snekkersten Skole. Meget handler om at give Ava den bedste start på livet og lade hende prøve sig frem, og Far og Mor har hver deres rutiner, der prioriterer Ava.

Det kender Weekendavisens trofaste læsere alt til, og ved besøg i hjemmet finder man mange detaljer fra klummerne og den nye bog: Træet i gården med perlepladepynt, stalden, hvor de 1000 flyttekasser mellemlandede, trampolinen i haven, platantræet i indkørslen, den knækkede flagstang og Frederikkes bil med de sjove skriblerier, der får den til at ligne noget fra 70’erne.

Naturens foranderlighed
– Jeg har ikke kørekort, så huset her ligger perfekt for os. Jeg tager toget ind og ser film og tager hjem igen og skriver. Det sidste begyndte jeg på, da der skete en masse omkalfatringer i Det berlingske Hus. Så slap jeg fri af det. Jeg har masser af kommunikation med mine kolleger, men jeg ser dem ikke særlig tit, fortæller Bo Green Jensen.

– Der er jo hverken skov eller strand på Frederiksberg, så vi nyder meget vores nye liv heroppe, siger han. Og man mærker digteren tage over, når han fortæller, hvordan den samme tur langs stranden opleves forskellig under forskelligt vejrlig, forskellige årstider, forskellige tider på dagen. Hele tiden følger Hven med, hvor man går.

På knæ på Strøget
Frederikke Lett er uddannet jurist, men har valgt en mere kreativ løbebane. Blandt andet var hun freelance filmanmelder for JyllandsPosten, da hun og Bo Green Jensen mødtes til en filmfestival. I dag laver hun selv film for organisationen Børn, Unge og Sorg.

Det blev hans tredje ægteskab – i bogen kan man læse, at han faldt på knæ midt på Strøget – og hvis nogen har haft ondt af „gammelmandsbarnet“ og de næsten tyve års aldersforskel mellem forældrene er det ikke noget, de selv får at høre for.

– Tværtimod har vi fået nye venner heroppe gennem Avas børnehave, og nu gælder det skolen. Der er jo sket meget med forældrerollen, siden jeg selv var barn, men ikke så meget i tiden mellem døtrene. Den ældste var også prinsesse som lille, og der var gang i skole-hjem-samarbejdet. Det nye er nok, at man ikke selv har så travlt med at prioritere sit arbejde, siger han med eftertanke.

Kommentarer

Lokal Avisen Nordsjælland

Lokal Avisen Nordsjælland