Et portræt af sangskatterevisoren Søren

Forstanderen for Den internationale Højskole Søren Launbjerg er med i det udvalg, som skal muge ud i den gamle og føje nyt til den kommende …


Forstanderen for Den internationale Højskole Søren Launbjerg er med i det udvalg, som skal muge ud i den gamle og føje nyt til den kommende udgave af Højskolesangbogen. Det gør han med en vis ærefrygt.

HØJSKOLESANG: Højskolesangbogen er ikke en størrelse, man bare lige sætter sig ned og fifler med.

Derfor var det også med andægtighed, forstanderen for den Internationale Højskole i Helsingør, sanger, sangskriver og komponist Søren Launbjerg, 59, gik til opgaven, da Højskoleforeningens generalsekretær bad ham om at træde ind i det seks mand høje udvalg, der skal revidere indholdet af den kommende, 19. udgave af Højskolesangbogen.

Men det var også med stor glæde, for han har altid næret stor respekt for og glæde ved bogens samling af sange.

– Siden jeg blev leder af højskolen her i Helsingør er min interesse for Højskolesangbogen bare steget. Jeg er selv udøvende og har haft meget stor fornøjelse af at arbejde med sangene i Højskolesangbogen. Og så har jeg været med til at arrangere mange alsangsarrangementer i kommunen. Sangbogen er en kulturskat, og jeg ser det som en stor ære at være blandt dem, som skal løse opgaven med at revidere samlingen, fortæller Søren Launbjerg.

Har været gennem mange tusinde sange
Det er et kæmpearbejde.

– Vi har arbejdet på det i halvandet år nu, og vi skal dels se på de bestående sange og vurdere, om de stadig er berettiget til en plads i samlingen. Og så skal vi læse et væld af nye sange igennem – og gamle sange, som ikke tidligere har fundet plads i bogen. Vi har været mellem 5.000 og 6.000 sange igennem, og nu er vi så gået i gang med at se nærmere på 2.300 indsendte sangforslag, siger højskolelederen.

Til december i år skal udvalget være færdig med udvælgelsen af de op til 600 sange, der bliver plads til den reviderede udgave af Højskolesangbogen. Den skal rumme cirka 150 nye sange, og det betyder, at omkring 120 af de sange, der findes i den eksisterende udgave, mister deres plads i samlingen.

Øretævernes holdeplads
Det er en følsom udskilningsproces, og Søren Launbjerg er da også klar over at udvalgets befinder sig på “øretævernes holdeplads”.

– Men det siger også noget om, at den danske sangskat er hjerteblod. Vi vil gerne synge sammen – det giver en enorm følelse af fællesskab og sammenhængskraft. Sangene er indholdstunge og siger noget om, hvem vi er, om det så drejer sig om tro, geografi, natur, følelser, filosofi eller noget helt sjette, siger højskoleforstanderen til Lokalavisen Nordsjælland.

Lugearbejdet i den bestående samling stiller krav til sangbogsudvalget.

Leonoras usungne sang
– Vi har selvfølgelig en pligt til at sikre “guldet”, men vi skal også se på, hvilke sange, der rent faktisk bliver sunget, og hvilke, der ikke bliver. Der er for eksempel en sang i den eksisterende Højskolesangbog, som blev skrevet af Leonora Christina, mens hun sad i Blåtårn. Den har selvfølgelig en historisk valeur, men den bliver ikke sunget særligt meget, er Søren Launbjerg og resten af udvalget kommet frem til.

Samtidig skal udvalget vurdere, hvilke af de nye sange, der har kvalitet nok til at sætte sig på en plads i samlingens indholdsfortegnelse. Launbjerg er forberedt på, at de valg også nok skal vække debat.

– Men samlingen skal være levende. Vi vil se nye, skævere og mere eksperimenterende sange i Højskolesangbogen, for det skal der også være plads til. De behøver ikke alle sammen handle om forår og lærker og blomstrende syrener, som Launbjerg udtrykker det.

Den unge blonde pige …
En sang, som har været enormt diskuteret på det eneste, er “Den danske sang er en ung blond pige”. Den har forståeligt nok også været genstand for debat i sangbogsudvalget. Men Kai Hoffmanns klassiker er ikke i fare for at miste sin plads i samlingen, forsikrer det lokale udvalgsmedlem.

– Jeg tør faktisk godt sige, at den har en ganske sikker position i Højskolesangbogen. Alle sange er jo en del af den historiske sammenhæng, de er skrevet i. Der var engang, man ikke kunne forestille sig noget mere skønt, end en ung blond pige, og forfatteren forholder sig selvfølgelig ikke til, at der ville komme en tid, da en smuk dansk kvinde også kunne se anderledes ud og stadig være dansk, pointerer Søren Launbjerg.

– Sangene skal ikke være aktuelle på alle områder. Vi har en lang række sange i Højskolesangbogen, som repræsenterer flere perioder og forskellige måder at se verden på, og den bredde og mangfoldighed er en del af dannelsen i Højskolesangbogen, tilføjer Søren Launbjerg som også siger, at hele udvalget synes, at “Den danske sang er en ung blond pige” er en “skøn sang”.

Kommentarer

Lokal Avisen Nordsjælland

Lokal Avisen Nordsjælland