Velkommen til S-togs-kaos på Kystbanen

Problemer med strømstyrke, perronhøjde, manglende komfort og hyppighed, udlicitering, forsinkelser og manglende myldretidstog – plus de sædv …


Problemer med strømstyrke, perronhøjde, manglende komfort og hyppighed, udlicitering, forsinkelser og manglende myldretidstog – plus de sædvanlige nedbrud og millionreging på millionregning – samt igen en nedlukning af Kystbanestrækningen i et års tid eller mere

Lokalavisen Nordsjælland har opsøgt en sand pendler for at høre hans mening om planerne for at omdanne Kystbanen til del af S-togs nettet. Søren Holm har været fast pendler på Kystbanen i 47 år fra 1964-2011, og nøje fulgt udviklingen på togområdet.

På skinner: Men hvad handler planerne om S-tog på Kystbanen egentlig om?

– Som pendler på Kystbanen igennem 47 år har jeg igennem tiden oplevet mangt og meget. Og derfor har jeg selvfølgelig fulgt med i den debat, der i øjeblikket kører i dagspressen, nemlig om Kystbanen skal have S-tog. Der er mange saglige indlæg og der er endda også udarbejdet fyldige rapporter fra nogle konsulentfirmaer. Men spørgsmålet der stadig står tilbage er om man tænker at Kystbanen skal være en del af S-togsnettet eller „bare skal drives på en S-togs lignende måde“. Men der er jo store udfordringer uanset hvilken måde man vælger, siger Søren Holm til Lokalavisen Nordsjælland.

Strømstyrke og perronhøjde er store og dyre problemer at løse
– Hvis driften skal være en del af S-togsnettet eller bare skal anvende S-togs materiellet, så er det første problem den strømstyrke togene drives frem med. S-banenettet anvender 1500 volt og Kystbanen anvender 25.000 volt.

– Det næste problem er at perronhøjden på S-banen er 90 cm og på Kystbanen 55 cm. Det indebærer altså både ombygning af køreledningsanlæg og perroner. Og det er helt sikkert ikke billigt.

– Alt kan selvfølgelig købes for penge, men det vil uden tvivl også betyde en lukning af Kystbanen i perioden under ombygningen, måske et års tid, og så skal vi ud at køre i busser igen, siger Søren Holm, der er tidligere DSB-ansat.

Manglende S-tog og manglende komfort
Der er i dag ikke S-togsmateriel nok til at kunne klare en udvidelse på Kystbanen, så der skal altså også købes nyt materiel.

– Jeg tror dog ikke Kystbanens passagerer vil være tilfreds med komforten i det nuværende S-togsmateriel, så der skal udvikles helt nye vogntyper. Man kan ikke sidde og arbejde i et S-tog med computer og tasker, som man kan i et Kystbanetog. Og som mange passagerer jo gør det idag.

Og hyppigheden
En del rejsende anser S-tog for at være den slags tog der bare kommer og går hele tiden og med korte intervaller, og som man derfor ikke behøver at slå op i Rejseplanen hvornår kører. Det kan derfor lyde forjættende, at få S-tog på Kystbanen, men at flere togafgange skulle blive virkeligheden afviser Søren Holm.

– Ved en overgang til S-togsdrift skal vi ikke forvente hyppigere togafgange, for det er passagergrundlaget formentlig slet ikke stort nok til. Forsinkelser undgår vi nok heller ikke, da en stor del af forsinkelserne som vi kender så godt idag er forårsaget af fejl på spor og signaler, slår han fast.

Afskåret fra omverdenen
I dag kører der både Øresundstog og IC-materiel på Kystbanen og det giver operatøren DSB en meget mere fleksibel materielanvendelse, især ved uregelmæssigheder.

– Men det vil jo ikke være muligt, hvis Kystbanen afskæres og kun kører med specielt materiel. At afskære Kystbanen fra det øvrige jernbanenet i Danmark vil derfor efter min mening være en rigtig dårlig ide, siger Søren Holm, og fastslår at mange af de forsinkelser vi kender på Kystbanen ikke kun er lokalt opståede problemer.

Udlicitering
– Problemerne stammer i bund og grund tilbage til den udlicitering der skete, så Kystbanens tog lige pludselig skulle køre helt til Gøteborg, Kalmar og Karlskrona. Flere hundrede kilometer op i Sverige og så kun med 3 minutters overgang i ankomst og afgang på Københavns Hovedbanegård. Det anser jeg for at være en meget optimistisk køreplan, siger han.

– Jeg synes ikke, der er noget i vejen med de togtyper, der kører på Kystbanen nu, men det er forsinkelserne, der er det store problem. De kan måske afhjælpes ved at togene bliver på denne side af Øresund, og så måske hjulpet på vej med Banedanmarks nye signalsystem, der er ved at blive udrullet over hele Danmark.

Myldretidstogene er et kapitel for sig
– En anden ting er den fremtidige køreplan for Kystbanen. Her er det meningen, at myldretidstogene ikke mere skal standse på Snekkersten station. For 15 år siden brugte trafikselskaberne og kommunen over 30 mio.kr på at etablere en trafikterminal med 300 parkeringspladser i Snekkersten. Dels fordi der var store parkeringsproblemer på Helsingør og Espergærde stationer. Dels fordi mange pendlere fra den sydlige og vestlige del af Helsingør kommune med fordel kan benytte Snekkersten station. Og der er rigtig mange rejsende, der benytter stationen, men så er det jo også helt uforståeligt, at man i den planlagte køreplan lader alle myldretidstogene springe Snekkersten station over, siger en forarget Søren Holm til Lokalavisen Nordsjælland.

– Så har jeg lige hørt i TV-avisen forleden, at transportministeren vil igangsætte en analyse af Kystbanen. Det kan måske bringe lidt større klarhed over hvad der er op og ned i hele denne sag. Men jeg tror nok, at jeg venter med at tage champagnen ned fra hylden, indtil der kommer lidt mere facts på bordet. For vi må ikke glemme, at der snart er valg, og så kan alting meget vel se anderledes ud, siger Søren Holm til Lokalavisen Nordsjælland.

Kommentarer

Lokal Avisen Nordsjælland

Lokal Avisen Nordsjælland