Kong Peders datter: “Min far gik i folk med træsko på”

87-årige Birte Christensen er datter af Helsingørs første folkevalgte borgmester Peder Christensen, i folkemunde kendt som Kong Peder. – Jeg …


87-årige Birte Christensen er datter af Helsingørs første folkevalgte borgmester Peder Christensen, i folkemunde kendt som Kong Peder. – Jeg kendte ikke min far særlig godt, men jeg er stolt af alt det, han udrettede og stod for, fortæller hun til Lokalavisen Nordsjælland.

HELSINGØR: I år er det 100 år siden Birte Christensens far Peder Christensen, som oprindelig var bondesøn fra Jylland, satte sig i borgmesterstolen med et eftermæle som én af tidens mest betydningsfulde borgmestre nogensinde, hvis man ser på de mange de aftryk, han har efterladt. Han blev valgt i 1919 som Helsingørs første folkevalgte borgmester, og det var han frem til 1946. En periode på 27 år, hvor Helsingør udviklede sig fra sundtoldby til moderne købstad med et boligbyggeri, der stormede derudaf, der blev bygget elektricitets- og gasværk og boliger til ældre og familier, kan man læse i Helsingørleksikon.dk.

Borgmesterens datter
Opvæksten som datter af Helsingørs ansigt udadtil har haft stor betydning for Birte Christensen. I mange år i sit unge og voksne liv kæmpede hun med følelsen af kun at blive set på som “borgmesterens datter”.

– Jeg gad ikke være hans datter. Jeg ville bare gerne være mig selv. Nogle gange blev jeg også lidt flov, over jeg at fik særbehandling. Alle vidste jo, hvem jeg var. Og så var jeg rødhåret samtidig, så jeg var svær at overse, fortæller Birte Christensen.

Højt begavet
I dag har hun lagt følelsen bag sig, og kan se tilbage på en usædvanlig far, som hun i sit voksne liv er kommet til at beundre dybt – både for hans faglige men også menneskelige egenskaber.

– Som voksen blev jeg stolt af ham. Jeg ved slet ikke, hvordan han kunne finde ud af alle de ting, regnskab, sprog, alt det, det krævede at sætte alle de ting i gang. Mig bekendt var der ikke nogle kurser, man kunne tage dengang, og skolegangen var også forholdvis beskeden. Min far var højt begavet, også menneskeligt. Og han gik i folk med træsko på, fortæller hun.

Skelnede ikke mellem folk
Peder Christensen var også et menneske, der ikke skelnede mellem høj eller lav – og lige så vel inviterede rengøringskonen og hendes familie til middag som bormgesteren fra Helsingborg, fortæller hans datter.

– Der kom alle slags mennesker i vores hjem. Hans grundindstilling til mennesker var, at alle var lige gode. Jeg tror, det kom af, at han som ung flyttede til Aarhus, hvor han pludselig oplevede ikke at blive opfattet som lige så fin, i de kredse han kom i. Min far var også udstyret med en meget stor retfærdighedssans. Indstillingen om at alle er lige meget værd, er også en jeg har taget med mig som en grundlæggende værdi.

Fraværende
Når Birte Christensen tænker tilbage på sin barndom, har hun en erindring om en fjern, men også hjertevarm far. En far som ikke kun kerede sig om sin familie, men om de mennesker han mødte på sin vej. 100-års jubilæet, hvor Helsingør fejrer byens første folkevalgte borgmester har givet anledning til, at hun gør sig mange tanker om sin far.

– Jeg kendte ikke min far rigtigt. Han var en fraværende far. Med alle de ting, han havde travlt med, er det klart, at der ikke var så meget tid til os. Dengang talte man heller ikke voksent med sine børn. Børnene passede sig selv. Men min far havde også en anden side. Han var rigtig god til at fortælle spændende historier om trolde. Og så elskede han, som den bondesøn han var, at gå og arbejde i haven i sit grimme tøj. Han så ud ad H til. Det kan jeg godt genkende. Jeg elsker også at blive møgbeskidt, når jeg hugger i sten, fortæller Birte Christensen, som har en have fyldt med stenskulpturer, som hun selv har lavet. En fritidshobby, hun gik i gang med, da hun gik på pension.

Låst fast i rolle
Birte Christensen husker bedst sin far, som et menneske der det meste af tiden var optaget af politik og med opmærksomheden rettet mod nye projekter, var til møder og som holdt middagsselskaber. Men der var også sjældne stunder med familien, dog sjældent helt afslappet.

– Jeg kan blandt andet huske én gang min far var med på stranden. Han slappede så meget af, at han tog jakken og skoene af, men vesten og gulduret beholdt han på. Men så blev det heller ikke til mere. Han var også låst fast i sin rolle som borgmester, fortæller Birte Christensen.

Interesserer sig ikke for politik
Birte Christensen er i kraft af sin opvækst ikke selv optaget af politik.

– Når man vokser op med en opfattelse af, at politik fylder hele ens verden, så orker man det ikke også i sit voksenliv.

Til trods for det anstrengte forhold til politik, ser Birte Christensen tilbage på sin fars virke som borgmester med både stolthed og anerkendelse af den unikke betydning han har haft for Helsingør og datidens generation, som jo trækker tråde op til nutiden.

– Min far var optaget af at skabe arbejdspladser og sætte ting i gang, så flest mulige kunne få et levebrød og bevare deres værdighed i tilværelsen. Det var også derfor, han sagde ja til at Tretorn fik lov til at opføre en gummifabrik ved stranden, selv om han havde storslåede planer for havneområdet både i forhold til turisme men også industri. Tænk, hvis hans plan om, at Helsingør skulle være statsejet industrihavn var blevet gennemført. Så havde Helsingør ikke manglet arbejdspladser, siger hun.

Gudsbenådet taler
Birte Christensen deltog fredag i åbningen af udstillingen på biblioteket på Kulturværftet om Peder Christensen, som vises i anledning af 100-års-jubilæeet. Udstillingen har fokus på demokrati og valgrettens historie.

Ikke mindst mindet om Danmarks befrielse, som sætter hendes far i relief som en borgmester, der formåede at samle og havde en evne til at vinde de flestes respekt, har efterladt et stort indtryk hos hende. Hun var 13 år, og kan huske den 4. maj 1945, som var det i går.

– Jeg vidste ikke noget om krigen. Det var ikke noget, man talte med børn om. Pludselig den 4. maj om aftenen var der en englænder, der hjalp min far med at hejse Dannebrog. Vi gik ned på Axeltorv og op i det lokale, (Ludwig Bertrams gamle farvehandel, red), hvor avisen Socialdemokratens redaktion holdt til. Min far talte til de folk, der havde samlet sig på Axeltorv. Det var en fantastisk oplevelse. Han var en gudsbenådet taler, fortæller Birte Christensen.

Skabte store ting
Minderne om faderen dukker jævnligt op.

– I dag var jeg til gymnastik, hvor de spillede Frank Sinatras sang: “I did it my Way”. Det fik mig til at tænke på min far. Det var så meget ham. Når han bestemte sig for noget, så blev det på hans måde. Han var en stærk personlighed og var god til at overtale folk. Han skabte store ting og kæmpede for det. Der er sikkert også nogle, der har syntes, at han bestemte for meget, fortæller Birte Christensen.

Kommentarer

Lokal Avisen Nordsjælland

Lokal Avisen Nordsjælland