Han brænder for Helsingørs historie

– Især vores lokalhistorie er vildt spændende og den er med til at skabe vores identitet, siger lærerstuderende Tobias Korsgaard, 27, der ha …


– Især vores lokalhistorie er vildt spændende og den er med til at skabe vores identitet, siger lærerstuderende Tobias Korsgaard, 27, der har deltidsjob på Helsingør Værftsmuseum.

HELSINGØR: Han ser den overalt. I Helsingørs gader og stræder, på havnen, i landskabet. Han bringer den ind i dagligdagen og åbner turisternes øjne for den. Historien i Helsingør er blevet 27-årige Tobias Korsgaards hjertesag, som han nu også arbejder professionelt med.

– Nogle synes, det er støvet og kedeligt. Jeg synes, vores historie er vildt interessant og jeg brænder for at gøre historien relevant og formidle den. Netop her i Helsingør er der jo så meget af den. Og især tror jeg, at lokalhistorie er noget, man kan forholde sig tl, hvis den bliver formidlet på en måde, hvor den bliver sat i relation til vores nutid og vores lokalområde.

Vi står midt i historien
Tobias Korsgaard, 27, er under uddannelse til folkeskolelærer. Han er i gang med sit sidste semester på Campus Carlsberg, hvor han har historie som et af sine hovedfag. For knapt fem år siden flyttede han til Hesingør, hvor hans kæreste, geografi- og geoinformatikstuderende Bettina, kommer fra.

Samtidig med sit studie har han deltidsjob på Værftsmuseet i Helsingør, hvor han får mulighed for at udleve sin store passion for historie.

– Mange synes, at historie er støvet og kedelig, med mindre det handler om krig, død og pest. Jeg vil gerne være med til at åbne folks øjne for, at historie er dét, vi står lige midt i.

– Historien former os og vores liv, som det tager sig ud i dag. De fleste børn og unge kan ikke se, hvad de skal bruge historien til, men når jeg fortæller dem, at de bare kan gå en tur op gennem Helsingørs gader, kigge op og se, hvor mange små hejseværk, de får øje på på de gamle bygninger, så møder de allerede der beviser for historien, siger Tobias Korsgaard.

Museet som eksamensopgave
Oprindeligt havde han fået et job på Kronborg som rundviser, men grundet en masse forviklinger og forsinkelser med undervisningsplan på den nye campus, måtte han vinke farvel til det job. I stedet viste der sig en mulighed på Helsingør Værftsmuseum, der i høj grad beskriver byens industrielle historie.

Tobias står nu i billetsalget, i butikken og står for den generelle information til museets gæster.

Til sine store eksamensopgaver har han da også brugt museet, ligesom han også har inddraget sin viden herfra i sin undervisning.

Kæresten fra Helsingør
Den 27-årige studerende er født og opvokset i Kollund i det historiske dansk-tyske grænseland og er på den måde vokset op med det historiske vingesus i baghaven, helt bogstaveligt.

– Det var min plan at tage til Århus for at læse, men efter at have mødt min kæreste Bettina fik hun mig med til Helsingør, hvor hun selv kommer fra. Og det er jeg glad for, for Helsingør minder mig på mange måder om min egen hjemstavn, om Sønderborg, hvor byen er bygget på en lignende måde som i Helsingør. Jeg føler mig meget hjemme her i Helsingør, siger Tobias til Lokalavisen Nordsjælland.

Synlige tegn
– Nogle steder, og Helsingør er et af dem, kan man virkelig mærke historien. Lokalhistorien er med til at skabe vores identitet. Når man siger, hvor man kommer fra, har man allerede dér formet noget af sin identitet til modtageren af oplysningen. I Helsingør er der så mange synlige tegn på identitet. Der er statuerne af arbejderne ved Værftet. Der er murmalerierne af værftsarbejderne. Der er kranen på Kongekajen, der kan fortælle historier om handel og skibsfart. Der er kranspillene på bygningerne i den gamle bydel. Der er jernbanen langs kysten, som nu hedder Kystbanen. Lokalhistorien har et tydeligt aftryk.

“Kend din fortid”
Når elever i de folkeskoleklasser, som Tobias indtil videre har undervist i sine praktikperioder, spørger, hvad de skal bruge historien til, så er hans svar klart:

– Vi skal lære, hvor vi kommer fra. Når jeg spørger eleverne, tror de altid, at de kun kan bruge historien til en levevej, til undervisning, formidler og den slags. Det er her, den berømte sætning kommer ind “Ved at kende vores fortid, kan vi forstå vores nutid og skabe vores fremtid.” Når vi forstår, hvem vi er og hvorfor det hele ser ud, som det gør, så bliver vi også bedre deltagere i et demokrati. Når man for eksempel vil være med til at føre noget nyt ud i livet.

Lyden af værftsfløjten
Et af Tobias’s yndlings-indslag på Værftsmuseet er lyden af værftsfløjten, som museet har i sin samling.

– Det var byens puls i 100 år. Når den lød, åbnede butikker og så videre. Den fortæller samtidig noget om den omstilling, Helsingør har været igennem, siden værftet lukkede og denne puls døde – og alt skulle forandres.

Om Tobias og hans kæreste bliver boende i Helsingør er uvist. Når han om ca. et halvt år er færdig som lærer, er hans helt store drøm at blive efterskole-lærer et sted, hvor skolens profil er friluftsliv.

– Vi var før semesterstart på en lang tur til New Zealand for at vandre og dyrke andre former for friluftsliv. Det var fantastisk og det vil jeg også gerne kunne beskæftige mig med professionelt i fremtiden – sammen med historien, siger Tobias Korsgaard.

Kommentarer

Lokal Avisen Nordsjælland

Lokal Avisen Nordsjælland