Konsulent: Daginstitutionerne mangler 14 millioner

En ny undersøgelse fra pædagogernes forening, BUPL, viser at der er for få pædagoger i Helsingør Kommune. HELSINGØR: For nylig lavede BUPL e …


En ny undersøgelse fra pædagogernes forening, BUPL, viser at der er for få pædagoger i Helsingør Kommune.

HELSINGØR: For nylig lavede BUPL en undersøgelse af normeringen i de danske daginstitutioner for at se, hvor mange pædagoger der er til at passe børnene, samt hvor mange af de ansatte, som rent faktisk er pædagoger.

Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik, og er udregnet uden at inddrage institutionernes ledere.

BUPL anbefaler tre børn per pædagog i vuggestuerne, og seks børn per pædagog i børnehaverne. I Helsingør Kommune er der 3,3 børn per pædagog i vuggestuerne og 6,4 per pædagog i børnehaverne. Og selvom tallene ikke ligger langt over det anbefalede minimum, betyder det alligevel meget i praksis, fortæller Boris Kjærgaard, der er konsulent i BUPL Nordsjælland.

– Det kan forekomme relativt undseeligt, fordi det kun er 0,3 og 0,6 over det anbefalede minimum, og derfor har vi selvfølgelig regnet på, hvor meget 0,1 procent er. I Helsingør Kommune betyder det i kroner og øre, at der mangler i omegn af 14 millioner kroner, hvilket svarer til omkring en halv million kroner per institution. Her skal det nævnes, at Helsingør Kommune ikke er blandt de værste i landet, men derfor er det stadig ikke godt nok, siger Boris Kjærgaard.

Børn kan mindre i dag
Dorte Ellegaard er næstformand i BUPL Nordsjælland, som Helsingør hørr under.

Hun har oplevet besparelser i daginstitutionerne siden hun blev færdiguddannet i 1988 og forstår ikke, hvorfor problemet ikke bliver taget mere seriøst.

– Det er bedste ville jo være, hvis man i det mindste levede op til minimumskravene, men det er desværre sådan, at pædagoger er nemme at spare på. Hvis man sparer en halv pædagog i hver institution, så lyder det ikke af meget, men giver mange penge i kassen. Skulle du spare det samme i eksempelvis Jobcenteret, måtte du jo nærmest nedlægge det, siger Dorte Ellegaard.

Hun fortæller, at ansatte i SFO’erne og skolelærere i de små klasser oplever, at der er nogle helt basale ting, børn ikke kan i dag, som de kunne for bare 10 år siden.

– De mangler simpelthen nogle sociale kompetencer og har svært ved at løse konflikter. Det er klart, når pædagogerne kun har tid til at sige nej til barnet, før de skal videre og slukke næste brand. Det har store konsekvenser, siger Dorte Ellegaard.

Bliver et pasningstilbud
At pædagogerne har mere travlt og dermed mindre tid til det enkelte barn har store konsekvenser, da nærheden forsvinder, hvilket ofte rammer en særlig gruppe af børn.

– Det er meget forskelligt, hvordan det kan mærkes ude i den virkelige verden. Nogle steder sidder man to voksne alene med 28 børn om eftermiddagen, og det kan godt lade sig gøre, hvis man tænker, at det bare skal være ren pasning. Desværre går det ud over den pædagogiske kvalitet og nærværet til det enkelte barn, hvilket ofte går ud over de stille børn, siger Dorte Ellegaard.

Børnene skal i fokus
Gitte Kondrup, der er formand for børne- og uddannelsesudvalget i Helsingør er tilfreds med dagtilbuddene og normeringerne, men erkender, at man altid kan gøre det bedre, hvilket vil være et af kommunens store fokusområder næste år.

– Vi er i gang med en masterplan, hvor vi diskuterer, hvad kvalitet er i daginstitutionerne. Der er selvfølgelig fokus på normering, men det er vigtigt, at vi når hele vejen rundt og også ser på indhold og strukturer, siger Gitte Kondrup.

Hun forklarer, at det er vigtigt, at der først er styr på basisbudgettet før man kan ønske sig nye og spændende tiltag.

– Hvis jeg kunne finde 14 millioner til dagområdet, ville jeg være glad, men det er ikke realistisk, sådan som budgettet i kommunen er lige nu. Jeg har et håb om og i sinde at arbejde hårdt for, at vi får tilføjet ressourcer til børne- og ungeområdet inden denne byrådsperiode er overstået.

– Næste år skal vi have fokus på området, men jeg vil ikke sige, at det er vigtigt at vi går fra 3,3 til 3,1 pædagoger per barn, da man må kigge på helhedsbilledet, og hvad der er bedst for brugeren, som i det her tilfælde er børnene. Masterplanen kan være med til at vise, hvor der skal skrues, siger Gitte Kondrup.

Går ud over fagligheden
54 procent af personalet i daginstitutionerne er pædagoger på trods af, at kommunen har en målsætning om, at 70 procent af de ansatte er pædagoger. Det vil dog gradvist ændre sig i fremtiden, fortæller Gitte Kondrup.

– Det er selvfølgelig ikke godt nok, og det er en af de ting, der bliver arbejdet med. Vi har besluttet noget fra politisk hånd, men det var selvfølgelig ikke meningen, at folk skulle fyres nu og her. Derfor bliver der i højere grad ansat faglærte, når de ufaglærte stopper, så man langsomt vil se en stigning mod vores målsætning, siger Gitte Kondrup.

Både Gitte Kondrup og Dorte Ellegaard understreger, at pædagogmedhjælperne gør et godt stykke arbejde, men målsætningen for begge er dog, at få flere pædagoger ind i daginstitutionerne.

– Var det sket i andre brancher, at næsten 50 procent var ufaglærte, havde der været et ramaskrig. Det er svært at forestille sig en folkeskole, hvor halvdelen af de ansatte er ufaglærte, og det betyder noget for fagligheden. Al forskning viser, at tilstrækkeligt veluddannet personale er det, der skal til, for at rykke på børnene, siger Dorte Ellegaard, der gerne så, at 80 procent af de ansatte var pædagoger.

Kommentarer

Lokal Avisen Nordsjælland

Lokal Avisen Nordsjælland