Kristian og verdens længst-levende fisk

Øresundsakvariets chefdyrepasser og naturvejleder Kristian Vedel er taget væk fra sommervarmen på Sjælland og med til Grønland for at unders …


Øresundsakvariets chefdyrepasser og naturvejleder Kristian Vedel er taget væk fra sommervarmen på Sjælland og med til Grønland for at undersøge grønlandshajen liv og færden. Han fortæller her i denne rejserapport om denne specielle hajart.

Kolde hajer: – Sammen med forskere fra Marinbiologisk sektion i Helsingør og ditto USA, er vi taget til Grønland for at finde ud af, hvor verdens længst levende fisk, grønlandshajen, svømmer hen. Hvor yngler de og hvordan fanger de deres føde?, fortæller Kristian Vedel fra Københavns Unioversitets akvarium i Helsing’r, Øresundsaakvariet ved det jubilerende Marinbiologisk Laboratorium.

– Vores base er Arktisk station. En bygning ejet af Københavns Universitet og bygget i 1906. Den ligger på Disko-øen på Grønlands nordvest-kyst. Et stenkast fra byen Godhavn. Denne bygning har laboratorier og værksted tilknyttet, så man kan lave alle mulige typer forskning. Fra det marine til det terrestriske. Da vi er her for at skulle til havs, benytter vi laboratoriets båd, Porsild. Med denne båd har vi mulighed for at sætte de store liner, som vi skal bruge til at fange grønlandshajerne på.

Udstyr og kameraer
– De to første dage har vi brugt til at forberede alt det udstyr som skal bruges. Liner, kroge, bøjer, kamerastativer og madding. Især det sidste er lidt en svær en, da den bedste madding er rådden sæl. Det er ikke altid let at finde en sæl i rådden tilstand, et sted, hvor man spiser dem.

Planen består af to aktiviteter. Den ene at indfange et bestemt antal hajer, som skal have opereret en sender ind i kroppen. Denne sender bliver så registreret af undervandsbøjer som er placeret rundt omkring på havbunden. På den måde kan man følge den enkelte haj, hvor den svømmer hen.

På 225 meters dybde
– Den anden aktivitet går ud på at skal vi have optagelser af hajer, som tager føde til sig. Dette gøres ved, at vi placerer to store kamerastativer på havbunden, som så skal optage hajer som tager madding placeret foran kameraet. Vi håber at få optagelser af deres angrebsmetode. Kameraerne er specialbygget til at kunne modstå det store tryk på 225 meters dybde.

– Vi endelig sat 5 langliner med hver 10 kroge på tredje dagen. Udover krogene blev der smidt to lugtspredere ned på havbunden i omegnen af linerne. Disse lugtspredere er bygget af to vaskemaskinetromler med et net over. Inde i ligger så forskellige elementer som kan sprede lugtspor – i dette tilfælde en død hund og en rådden sæl. Dette håber vi kan og vil tiltrække disse store dyr så vi kan få nogen på krogene. De to kameraer blev også sat på 225 meters dybde med madding fæstnet foran linsen.

– Langlinerne og kameraerne blev først hentet efter 24 timer.

– Vi startede med at få taget de to kamerastativer op som havde omkring 10 timers optagelser liggende.

Tomme liner
De tre første langliner var tomme – altså ingen dyr på krogene. Den fjerde fandt vi efter endnu mere søgen. Der var så heldigvis bid. To store hajer havde taget maddingen og sad på krogene.

– Den ene var 2,8 meter og den anden tæt på 4 meter. Desværre grundet store dønninger rev den store haj sig fri og svømmede langsomt ned til bunden igen. Heldigvis havde vi stadig den lille. Vi lagde os ud i en lille jolle og tog hajen med os på siden af båden. De to forskere begyndte at opererer på hajen. De startede med at lægge et lille snit i skindet og ved hjælp af pegefingeren fik de flyttet noget af muskelvævet til side, så den lille sender kunne indsættes i hajen. I store dønninger og skumsprøjt begyndte de at sy det lille sår sammen, så der ikke ville komme infektioner. Efter omkring 1 times arbejde blev hajen sat fri.

Vi kom tilbage til den store båd, Porsild, og fik sat langlinerne på ny.

Retur
– Da vi kom tilbage til Arktisk station lavede vi en ordentlig gang kaffe og gik så i gang med at kigge de 10 timers videooptagelser igennem. Endelig efter to timers optagelser af en ellers meget livlig havbund dukkede der lige pludselig en stor haj frem fra mørket. En flot han havde lugtet sig frem til lokkemaden og viste sig foran kameraet flere gange over de næste 3 timer. Optagelserne skal bruges til at se, hvordan hajen bruger sine kæber når den bider efter føde. Desværre gik den ikke efter maddingen. Men optagelserne kan alligevel bruges til flere ting, såsom at måle hajens halefrekvens ud fra halefrekvensen kan man vurdere dens svømmehastighed, køn osv.

– Alt den nye data skal nu bringes hjem til Marinbiologisk sektion i Helsingør, hvor professor John F. Steffensen skal kigge det hele igennem. Dagene går hurtigt når man er i gang hele tiden i det arktiske med midnatssol, så man ikke tænker over at klokken lige pludselig er 00:00. Vi håber meget på at komme tilbage og arbejde videre med hajen, da der stadig er meget at undersøge.

Længstlevende
– For ca. et år siden fandt forskere ud af, at Grønlandshajen er et af de dyr som lever længst. Man har fundet individer, som man ved er over 200 år gamle. Men det er stadig ungdyr. Ud fra hvad man ved, kan de rigtig store individer (6 meter) muligvis blive over 500 år gamle. Hajen har haft mange anvendelser igennem de sidste mange år. For grønlænderne bliver hajen brugt til hundefoder.

– Vi håber, at den nye viden kan bruges til at få dette dyr fredet, da man også er kommet frem til at hunnerne først blive kønsmodne i en alder af 130-150 år gamle. Med så lang tid til før man er klar til at yngle kan vi mennesker hurtigt få udryddet denne art, lyder det fra chefdyrepasser Kristian Vedel.

Kommentarer

Lokal Avisen Nordsjælland

Lokal Avisen Nordsjælland