»Vi hjælper hinanden ved at blive bedre til at tale sammen«

Sabrina Vitting-Seerup fra Helsingør er netop blevet kåret som verdens bedste taler ved en konkurrence i Canada. Nu vil hun ud og lære andre …

Her vinder Sabrina Vitting-Serup The European World Championship i juni 2016 i Tampere, Finland. Ved siden af hende står JCI's verdenspræsident, den ansvarlige for JCI Europe og JCI Danmarks Nationalpræsident. Sabrina har en kæde på, fordi hun også er formand i JCI Amager, og alle formænd udstyres med et sådan stykke bling. (Privatfoto)


Sabrina Vitting-Seerup fra Helsingør er netop blevet kåret som verdens bedste taler ved en konkurrence i Canada. Nu vil hun ud og lære andre at tale.

Portræt af en taler: Sabrina Vitting-Seerup er ikke den fødte taler. Den 28-årige ph.d.-studerende fra Helsingør har alligevel lige vundet verdensmesterskaberne i public speaking i Quebec i Canada.

Det er første gang, at en dansker vinder den titel i konkurrencens 30-årige historie.

– Det nemmeste for mig var at skrive en tale, fordi jeg har læst litteraturvidenskab og kommunikation på Københavns Universitet. Men det at holde talen var noget helt andet. Det måtte jeg øve mig meget i, fortæller den stolte taler, som i dag ikke er bange for at stille sig forrest.

– Når man stiller sig forrest, så får man en masse tæsk, men man får også et formål, og det kan jeg godt lide. Jeg har lyst til at være fortaler for, at mine børn får de samme muligheder, som jeg selv har haft. Jeg er vokset op uden en far og med en syg mor, så jeg er ikke født til succes. Men jeg har aldrig følt, at jeg skulle bryde et mønster, fortæller hun.

Sabrina Vitting-Seerup har gået på Skolen på Kongevejen og videre til Helsingør Gymnasium.

– Min mor var en kvik dame, men tiden var en anden, da hun voksede op. Så hvor det var naturligt for mig at gå på gymnasiet og tage en uddannelse, var det anderledes for min mor. I dag har jeg ikke megen familie tilbage, men jeg har aldrig følt mig alene, fordi jeg har haft de rigtige mennesker omkring mig både i skolen og udenfor.

Øvelse gør mester
Sabrina Vitting-Seerup hørte for første gang om talerkonkurrencen for snart tre år siden. Ungdomdsnetværket JCI (Junior Chamber International, red), som er arrangør af konkurrencen i Canada, holdt en lokal talerkonkurrence på Amager i København.

– Det var lige mig. Jeg var helt solgt, da jeg ved et tilfælde var tilskuer. Derefter øvede jeg mig hver gang, jeg kunne komme til at holde taler. Og undervejs fik jeg god feedback, som jeg kunne bruge til noget, og det gav mig endnu mere lyst til at blive bedre. Så min vej til at blive en taler har været lang, og jeg har brugt rigtig meget tid og energi på at komme hertil, fortæller hun.

Vejen til verdensmesterskabet er gået over både lokale, regionale, nationale og europæiske talerkonkurrencer.

Nervøsiteten har til alle dyster været en fast følgesvend.

– Jeg har lært at fokusere på en ting af gangen. Hvordan kan jeg blive bedre til det og det, og så fokuserer jeg kun på det, så kan jeg tjekke en ting af hver gang.

– Jeg har altid haft et kludedukkesyndrom, når jeg taler. Så i dag kan jeg tjekke af, hvad jeg skulle gøre med mine hænder, når jeg taler, forklarer hun.

Men selvom det har krævet øvelse, kræver det vel også et talent?

– Mit talent er måske, at jeg kan samle folk og gå fremad i livet. Det kan jeg nu bruge mine talergaver til.

Sejren skal bruges
Til dagligt forsker Sabrina Vitting-Seerup i kulturformidling.

– Jeg har altid været en kommunikationsnørd, og talen har været et nyt medie, jeg kunne nørde. Jeg vil også gerne kunne formidle min forskning, når jeg når længere i mit ph.d.-forløb. Når man stiller sig op og taler, så er der nemlig mange, der henvender sig, og folks kommentarer kan bidrage til min forskning. Så læringen har været min præmie i hele det her forløb.

– Nu vil jeg gerne ud og lære andre at tale. Flere skal kunne byde ind og tale med om det, der optager dem. Den viden, vil jeg gerne dele.

Kommentarer

Lokal Avisen Nordsjælland

Lokal Avisen Nordsjælland