På en landejendom uden for Oksbøl mærker Britta Bendix, hvordan hendes omgivelser endelig passer med det liv, som hun og familien øver sig i at leve. Et liv, hvor hun prioriterer at være mor og dyrke langsommelighed, samtidig med at hun passer et direktørjob.
Annonce
-
Efter at være flyttet på landet oplever Britta Bendix, at familien - som består af far Jeppe og børnene Karl på syv, Liv på fem og Thor på to år - meget oftere bruger tid sammen. For eksempel nyder de at cykle ture, fiske og drikke kaffe i bjælkehytten. Foto: Tue Sørensen -
Britta Bendix beskriver sig selv som mor med stort M, men hun føler også en splittelse mellem hjerte og hjerne, når hun samtidig er ambitiøs med sin karriere. Foto: Tue Sørensen -
I Hjerting brugte familien-Bendix ofte weekenderne på at tage ud. De var meget sjældent bare hjemme, da det godt kunne føles klaustrofobisk, men i deres nye hjem på landet ved Oksbøl, nyder de tiden derhjemme, hvor de dyrker langsommeligheden og fællesskabet. Foto: Tue Sørensen -
Familietid er sat på skemaet, for behovet for mere nærvær blev især tydelig, da syvårige Karl en dag sagde til sine forældre: Vi er jo sammen med vores venner hele dagen, så vi vil gerne være sammen med jer om aftenen. Derfor går Britta Bendix sammen med sin mand og deres tre børn - her er det Karl på syv år og Thor på to år - nu til svøming og spejder sammen, i stedet for at dyrke hver sin fritidsinteresse, som de gjorde det i Hjerting. Foto: Tue Sørensen -
Den gode mavefornemmelse med at flytte på landet kom ikke bekymringsfrit. Især på børnenes vegne gjorde Britta Bendix sig mange tanker. - Vi vidste, hvad vi gav dem af værdi ved at flytte på landet, men det var også et stort indgreb i deres liv at skifte skole, børnehave og venner, siger hun. Foto: Tue Sørensen -
Ofte bliver Britta Bendix mødt med kommentaren: Hvor er I bare modige. Gid vi turde gøre som jer. Eller af venner og bekendte som spørger: Er I ikke bange for at fortryde? For hende handler det dog ikke om mod til at turde, men om at lytte til sin mavefornemmelse. Foto: Tue Sørensen
